Billadere

Barker – El Service tilbyder installation af bil- og AC-ladere på jeres hjemmegrund, f.eks. i carporte, garager eller et andet sted på grunden, hvor det giver mening i forhold til bilens parkering. 

Installation af bil- og AC-ladere
i Tølløse og omegn

Der er stor fremgang i salget af el- og hybridbiler, og fremtiden ser ud til at blive mere og mere elektrisk. Hvis du er en af dem, der får anskaffet sig en el- eller hybridbil, står jeg klar til at hjælpe med at installere en ladeboks med standard ladning (AC) hjemme hos dig.

Installation af ladere

Barker – El Service kan hjælpe med installation af el- og hybridbil-opladere samt AC-ladere. Jeg sætter AC- og 3-fasede ladestationer op, f.eks. i carporte eller et andet sted på grunden, hvor det giver mening.

Lad mig hjælpe jer med at blive sikre på, at I vælger den mest optimale ladeløsning. Jeg kan bl.a. rådgive jer om antallet af ladebokse, hvilken ladeoperatør, I skal vælge, og hvor strømmen skal komme fra. 

Udskiftning af gruppetavler

Udover installation af billadere kan jeg også udskifte gruppetavlen på din ladestander, hvor sikringerne sidder. Det er vigtigt at holde denne gruppetavle opdateret, da en gammel tavle bl.a. kan føre til, at strømmen ikke bliver fragtet optimalt hen til bilen. 

Afhængig af omfanget kan en gruppetavle udskiftes hurtigt og effektivt, hvor jeg selvfølgelig altid sørger for, at alt fungerer korrekt til sidst.

Sikkerhed i højsædet

Sikkerhed og grundighed er i højsædet i mit arbejde – derfor får mine kunder velfungerende og sikre el-installationer, som er holdbare og tidssvarende.

Jeg dokumenterer og gennemtester alt mit arbejde, så jeg er sikker på, at alt fungerer korrekt, når opgaven afleveres. Min erfaring skaber en tryg oplevelse for dig som kunde, og jeg forklarer og vejleder, så du er sikret den bedste løsning.

Base i Tølløse

Jeg har base i Tølløse, hvorfra jeg gerne kører ud i en radius af omtrent 80 km. Står du og mangler en elektriker i Holbæk, Ringsted, Slagelse eller en anden by i området, står jeg således til rådighed.

Jeg kan grundlæggende hjælpe med alt inden for el-installationer, så har du en opgave, der ikke er beskrevet på min hjemmeside, er du alligevel meget velkommen til at kontakte mig – jeg kan højst sandsynligt hjælpe!

Brug for en elektriker?

Du er altid meget velkommen til at kontakte Barker – El Service, så vi kan tage en snak om det el-arbejde, du ønsker udført.